Hos Glarmesterfirmaet J. Jensen & Søn har vi stor erfaring i montering af bruselåger og bruseafskærmninger. 

Vi hjælper med at klarlægge dine ønsker, og finder den løsning der passer til netop dit badeværelse.

Går du med tanker om et helt nyt badeværelse eller er du i fuld gang med en renovering, så kontakt os allerede nu, der kan være hensyn som er gode at få tænkt ind inden dit nye badeværelse står klar.

Brusedøre og brusevægge
Bruseafskærmninger, hvad enten det er brusedøre eller brusevægge, skal udføres så udseende og funktionalitet følges ad.

Vi sikrer dig en løsning hvor håndværket er i orden, glaslåger og glasvægge er stabile og hvor der er taget højde for eventuelle skæve vinkler og hældning på gulvet.

Alle beslag leveres af leverandører som vi erfaringsmæssigt kan stå inde for både kvalitet -og funktionalitetsmæssigt.

Vi leverer bruseafskærmninger i både klart, mat og mønstret glas.

Beslag og montagelister leveres i både blank, mat chrom, rustfri stål og messing således at det passer til det øvrige badeværelse.

Vægbeklædning i glas
Vidste du at du kan beklæde dine vægge med glas? Ved denne løsning får dit badeværelse et helt andet look end ved den traditionelle fliseopsætning, samtidig undgår man fugerne mellem fliserne. Glasbeklædningen leveres i et væld af muligheder for farvet og mønstret glas.

Let rengøringen
For at lette rengøring og vedligeholdelse af dine bruseafskærmninger fremover kan du vælge at få leveret din bruseløsning med en speciel overfladebehandling. Behandlingen får vanddråberne til at perle af glasset og bevirker at kalk og snavs ikke så let sætter sig fast.

Eksisterende bruseløsninger kan efterbehandles, men ved at bestille overfladebehandlet glas fra start forlænges effekten af behandlingen dog en hel del.

Besøg vores udstilling og se prøver på glas og beslag.

Vi har også prøver på forskellige glastyper, sandblæsning i mønstre samt glasfilm til køkken/bad

Kom forbi og se mulighederne:
Glasløsninger er ofte specialløsninger. Det kan derfor være godt at se en prøve på de materialer du går med i tankerne.

Afdelinger

ESPERGÆRDE
Bybjergvej 3
Tlf. 49 13 20 74
glarmester@glarmester-jensen.dk

Åbningstider:

Mandag – torsdag  7.00 – 16.00 Fredag                     7.00 – 13.00

HØRSHOLM
Ambolten 7
Tlf. 45 76 66 22
glarmester@glarmester-jensen.dk

Åbningstider:

Vi træffes pr. tlf.  alle dage.
Øvrige træffetider: ring for fast aftale

HELSINGØR
Kongevejen 19
Tlf. 49 21 07 95
glarmester@glarmester-jensen.dk

Åbningstider:

Vi træffes pr. tlf.  alle dage. Butikken er åbent tirsdag og torsdag 14.00 – 16.00